Lidt om os

Vestbirk Havefest er drevet af en flok lokale ildsjæle, som brænder for at skabe en hyggelig dag for hele familien.

Hvad er Vestbirk Havefest?

Vestbirk Havefest er en lokal endagsfestival, der afholdes hvert år den 2. lørdag i juni.
Vestbirk Havefest er en dag for hele familien med musikalske indslag i hyggelige naturlige omgivelser.

Vores Historie

Fra den spæde start i 2014, hvor picnic for områdets beboere ledsaget af et musikalsk indslag var indholdet, er Havefesten langsomt men sikkert vokset til en endagsfestival, hvor koncerter i smukke og trygge omgivelser er omdrejningspunktet.

De første mange år var initiativtagerne en flok glade amatører med rod i Vestbirk Kano og fritidslaug, og dem skylder vi stor tak for de mange kræfter, de har lagt for at give så mange mennesker nogle fantastiske oplevelser. De har lagt grunden for den Havefest, vi kender i dag.

At arrangere Vestbirk Havefest er et stort og krævende arbejde, og derfor blev det i 2023 besluttet at Havefesten skulle reetableres med en ny organisatorisk forankring. Til det formål er foreningen Vestbirk Havefest blevet skabt med en besætning af gamle prøvede kræfter kombineret med nye energiske deltagere, med et eneste formål – at planlægge og gennemføre Vestbirk Havefest hvert år i starten af juni måned. Det er hensigten at Vestbirk Havefest hviler i sig selv, og at eventuelle overskud bruges til at gøre næste års Havefest endnu bedre